Køber og sælger info - Sådan handler man

Køber- info

Hvis du vil købe varer på TikTak120, skal du først oprette dig som bruger og derefter logge ind. Når du køber en vare, er det gratis for dig som køber. -Sælger betaler derimod et auktionsgebyr.
TikTak120 forbinder dig – som køber – med sælger online. Det betyder at du som køber og sælger selv gennemfører handlen i.h.t. Købelovens regler.

Hvordan køber du en vare?

Trykker du ”Køb” ved en vare og efterfølgende bekræfter dit køb, kan du med det samme se, om du har vundet auktionen eller en anden har budt lidt før dig. Resultatet vil klart fremgå af den tekst der kommer på din skærm. Straks efter at du har købt din vare, kan du se alle relevante oplysninger på ”Min konto” under ”Købte varer”. På den måde har du mulighed for at kontakte sælger og aftale afslutningen af dit køb.

Hvilke produkter kan du søge?

På TikTak120 kan du søge efter specifikke produkter, shoppe rundt blandt produktkategorier, og du kan se, hvad der er sat til salg i dit nærområde. Hvis en vare fanger din interesse, kan du sætte den på din favoritliste. Herefter kan du løbende vende tilbage til din favoritliste – faktisk helt op til auktionsstart søndag eftermiddag. En vare man ønsker at følge på auktion, findes altid via Hovedgruppe / Undergruppe / By eller via ens egen favoritliste.

Hvornår kan jeg købe en vare?

Alle varer har et helt specifikt salgstidspunkt søndag mellem 15.00 og 17.30, en tid der dannes når varen sættes til salg og som ikke ændrer sig. For køber er dette meget tidsbesparende, hvis man kun ønsker at følge de auktioner, hvor man er interesseret i at købe varen. Der bliver ikke indlagt nye varer til auktion efter søndag kl. 10.00

Fik du ikke de svar du søgte, kan du se flere svar på spørgsmål vedrørende TikTak120 på vores FAQ liste nederst på forsiden.



Sælger-info

Vil du sælge varer på TikTak120 skal du først oprettes som bruger, og derefter logge ind. Første gang du opretter en vare til salg på auktionen vil du blive bedt om at afgive betalingskort oplysninger, således at TikTak120 kan opkræve et gebyr hos dig for solgte varer, ikke solgte varer er gratis. Denne oprettelse sker kun en gang.

Hvad koster det mig som sælger at deltage?

Salgsgebyret er fra 5 kr. til 25 kr., alt efter auktionsbuddets størrelse, inkl. moms og betalingsgebyr, et gebyr som kun opkræves, hvis du sælger din vare. Alle dine personlige oplysninger ved indlæggelse af varer vil ikke blive vist på auktionen, eneste oplysning en køber kan se, er om du sælger som en privat person eller som et firma.

Det er muligt at sælge både nye og brugte varer. Du vælger selv, om din vare skal sælges lokalt eller i andre byer. Har du flere ens varer kan disse vælges at sættes til salg i flere byer, dog kun det antal byer som du har varer til, og du vil stadig kun behøve at oprette en enkelt annonce.

Hvordan får jeg kontakt til køber?

TikTak120 fungerer som formidler mellem køber og dig som sælger, hvilket betyder, at efter et salg af en vare,
gennemfører dig og køber selv salget under Købelovens regler. Du vil straks efter afslutningen på en auktion kunne finde alle oplysninger på ”Min konto” under ”Solgte varer” og derefter kontakte køber.

Hvilke typer af varer må jeg sælge?

På TikTak120 kan du sætte næsten alle typer varer til salg. Dog har vi en liste over varer, der ikke
forhandles:  Dette er bl.a. kopivarer, ulovlige varer (såsom våben, stoffer etc.), dyr, biler over en vis
værdi osv., se den komplette liste her.

Hvornår og hvordan sælges mine varer?

Alle varer får en bestemt auktionstid som straks bliver tildelt ved oprettelse af en vare. Varer kan indlægges hele tiden og vil komme på auktion førstkommende søndag efter indlæggelse.
OBS: Varer, der bliver oprettet søndag mellem 10.00-18.00 kommer først på auktion efterfølgende søndag.

Ved oprettelse af et produkt skal du uploade billeder og give diverse oplysninger om produktet.
Du bestemmer en start pris, som er den højeste pris på auktionen, samt en mindstepris som er den laveste pris du ønsker at sælge din vare til. Auktionen udregner, på basis af de 2 priser, derefter den række af faldende priser der vil fremkomme for hver 15. sekund auktionen varer. Du er derfor altid sikker på at få den mindste pris du sat på varen, mens du kan håbe på en højere pris, hvis en køber ønsker at betale den
.

Du skal bemærke, at under varens beskrivelse er det ikke tilladt at nævne sit navn, firmanavn, telefonnummer, mail, webadresse eller andet der kan identificere dig. TikTak120s koncept bygger på at sælger er anonym og denne regel kan ikke fravælges.

Hvordan bliver auktionen markedsført?

TikTak120 markedsføres primært gennem sociale medier, tv-reklamer og biografreklamer. Desuden vil alle sælgere på auktionen få en opfordring til at dele auktionen med deres venner på de sociale medier.

 

Fik du ikke de svar du søgte, kan du se flere svar på spørgsmål vedrørende TikTak120 på vores FAQ liste
nederst på forsiden, på informations videoen på forsiden eller øverst på siden ved indlæggelse af varer.

TILMELD DIG VORES MAILLISTE
Så holder vi dig løbende underrettet om spændende auktioner.