5 TIPS TIL AT TAGE DE
GODE
BILLEDER

Øg chancen for salg af dine varer ved
at følge disse 5 simple tips til at
tage
de gode billeder derhjemme med din
egen mobil.
1. BELYSNING
Naturlig belysning er den bedste belysning, og
husk der skal være så meget medlys som muligt – her kan det være en fordel at
bruge blitz. Dette vil sikre, at dit produkt står skarpt og i den rette
farvetone, da forskellige elpærer giver forskellige lystoner, der kan påvirke
dit billede og gøre det gulligt eller mørkt. Er den naturlige belysning lav,
kan man med fordel øge belysningen i et redigeringsværktøj – her er det længe
fint at justere til en højere lysstyrke i din mobils standard
redigeringsprogam. Pas på med at tilføje filtre på dit billede, da dette kan
ændre farven og gøre køberen mistroisk. Nøjes derfor med at justere lysstyrke
og måske kontrasten en smule.
2. PERSPEKTIV
Når man tager et billede er det vigtigt at huske
perspektivet. Husk at udfylde rammen, så genstanden for salget er i centrum. Er
der vigtige detaljer, så gå tæt på og lad kameraet indstille fokus. Hvis det er
svært at få kameraet til at stille skarpt, kan du med fordel gå længere væk og
bagefter beskære billedet. Tager du billedet oppefra skal kameraet holdes lige
over genstanden og undgå at det står skråt. Er det en større genstand der skal
tages billede af, så huske også her, at en vinkel kan ændre hvor stor/lille
noget synes på billedet.

3. STÅ SKARPT
Dit billede skal have en høj kvalitet, så den
står skarpt. Et uskarpt billede fanger ikke interessen. Tjek derfor om billedet
er skarpt på forskellige enheder – computer, tablet og mobil.
4. BAGGRUND
Baggrunden må ikke stjæle fokus fra genstanden som skal
sælges. Vælg derfor en neutral baggrund – kan du sætte produktet op ad en væg
eller lægge det på et bord? Husk derudover at baggrunden ikke må være
skinnende. Som inspiration til køberen kan det dog være en god idé at vise
genstanden i et miljøfoto – fx din lampe hængende over spisebordet, eller din
ring på fingeren, så man kan fornemme størrelsen.
5. FLERE BILLEDER
Billeder er med til at give informationer om dit produkt til
potentielle købere. Derfor er det altid en god idé at lægge mere end 1 billede
op. Vis produktet fra forskellige vinkler, sæt fokus på flotte detaljer som
blikfang eller en lille skade, så folk ikke undrer sig.
Og husk…
Practice makes perfect.
Så prøv dig frem.
Tag flere billeder hvor du eksperimenterer med lys,
perspektiv, baggrund og vinkler til din vare fremstår bedst muligt, og øg
chancen for at sælge netop dine varer.
- og alle elsker jo en god handel.